Om Coton de Tulear
En Coton de Tulear er en lille hvid hund med lang blød pels, der har eksisteret i årtusinder omkring Middelhavet. Det fortælles, at typen kom til Madagaskar for flere hundrede år siden, da et skib strandede ud for øen Réunion. De blev efterhånden til en større stamme af vildhunde. Rundt om havnebyen Tuléar blev vilde hunde indfanget og brugt som gårdhunde eller i nogle tilfælde til som jagthunde. Omkring 1950 kom enkelte til Frankrig, og i 1970 blev racen godkendt.
Højde: Hanner 25-30 cm. Tæver 22-27 cm.
Vægt: 3,5-6 kg.
Der findes yderligere information på Internettet samt i bøger om racen. Det er en god idé at søge denne information, hvis du overvejer at anskaffe dig en coton, da der bl.a. følger en del pelspleje med denne skønne race.